Space for Christina

Så er det ved at være lang tid siden, at jeg har skrevet.

 

Der er sket så meget på det sidst, at jeg slet ikke kan følge med.  

Der er sket det fantastiske, at jeg har fået fuldtidsjob i Metodistkirken. Hvilket er så fedt. Jeg er i fuld gang med at lave både lokalt og landsarbejde. Jeg er virkelig glad for mit job. Jeg nyder, at have med børnene at gøre og jeg nyder at få tingene gjort på min helt egen måde. Så lige nu kører det bare rent job mæssigt.

 

Jeg leder lige nu efter en uddannelse, som jeg virkelig brænder for, men har desværre ikke fundet en endnu. Jeg vil bare finde den rigtige uddannelse, for jeg gider ikke starte et sted og sandsynligvis flytte for bagefter at finde ud af, at det var en skod uddannelse. Jeg er ikke typen der bare stopper noget jeg er gået i gang med. Jeg gøre det færdigt, men absolut ikke helhjertet, så det bliver kun halvt færdigt og det har jeg ikke lyst til. Så kan man lige så godt lade være. Men hvis der er nogle der lige brænder inde med en super fed uddannelse, som gerne er humanistisk, spændende og meget bred. Jamen så sig gerne til. For ha virkelig svært ved at finde noget jeg virkelig har lyst til. Men vil gerne snart i gang med at læse igen. Ellers bliver min studenterhue bare en ud af de mange studenterhuer, som blot bliver til pynt. Og det er jeg modstander af. Så har jeg knoklet i 3 år for ingen ting og det gider jeg slet ikke tænke på.

 

Jeg har en håndfuld gode venner omkring mig, som jeg virkelig holder meget af og ikke kan undvære. Jeg har nogle virkelig gode venner tæt på mig, som jeg bruger meget tid sammen med til daglig. Det er virkelig skønt og jeg føler til tider, at jeg bor mere hos et par stykker af dem end hjemme hos mine forældre. Min mor er også begyndt at kalde mig ugens gæst når jeg er hjemme en hel aften. Men jeg slapper bare allerbedst af i gode venners nærværd. Men ikke nok med, at jeg har gode venner som jeg lige kan smutter over til, så har jeg også dejlige venner rundt omkring i landet. Lige efter nytår kom Signe fra KBH forbi, det var bare super hyggeligt. Det var simpelthen alle tiders, men nu har hun været her de sidste par gange, så nu må det snart være min tur til at tage til staden ;) 

 

Så er der jo det der med sport. Ja der har jo lige været VM i Herrehåndbold. Det gik ikke så godt og så alligevel blev vi nummer 4. Så helt skridt var det ikke. Men hjemme ved os er vi en hel familie af sportsidioter, så vi laver hver gang et managerhold på nettet. Det var ingen undtagelse denne gang. Og som altid gælder det egentlig kun om, at være bedre end min far. Bliver man nummer 3 uf 4 er det helt okay, hvis min far blev nummer 4. Selvfølgelig kæmper vi for at vinde, men kampen består egentlig mest bare om at vinde over min far.

Vi skiftes til at føre, men det ender katastrofalt med, at min far vandt. Så det gik helt skridt og nu skal vi så høre på det, indtil næste slutrunde.

 

Men når man ser på mit eget håndbold, så går det bare super godt. Jeg har virkelig fundet mig godt til rette på serie 3. Det er ikke mega høj, men vi spiller virkelig godt og har gjort det hele sæsonen. Så lige nu ligger vi suverænt nummer 1. Så det skal bare fortsætte et par kampe endnu, så siger vi farvel til serie 3 og skråt op i serie 2. Som det ser ud lige nu og hvis alt går efter planen, så rykker 3-4 hold op i en højere række næste sæson og endnu ikke nogen, der ligger til nedrykning:) så vi håber på kæmpe oprykningsfest i Strandby- Elling if.

 

Det har været en lidt underlig tid. Jeg har haft det fysisk skidt, mine øjne er meget underlige og har drillet en del den sidste måneds tid. Men hverken lægen eller en optiker kan se en fejl. Så endnu engang kan jeg bare konstatere, at jeg har en mærkelig krop. Sådan er det nok bare ;)

 

Men som man siger; "Det forjættede land ligger altid på den anden side af et vildnis."

 

Jeg skifter meget mellem hvilke ordsprog jeg godt kan lide. Men lige nu er dette min favorit. Det er der flere årsager til. Men jeg kan godt lide, at man har noget at se frem til. Selv om verden er hård og uretfærdig sommetider, så kommer der altid noget bedre på den anden side af det vildnis, man føler, at man befinder sig i.  

 

Så ligegyldig hvor slemt ens liv ser ud, så VIL der altid komme noget bedre på et senere tidspunkt.  

 

Nu går året på hæld. Det er den mørke tid. Man kan mærke det selv om vinteren er hvid og blid. Det er tid til at rykke lidt tættere sammen foran kaminen og sidde i skæret af flammen. Det er julen der lyser. Den spræder varme når alle ting fryser. Det er drømme og håb. Det er hvisken og råb. Det er sange i jublende toner.

Det er julen, der klinger og som spræder beskyttende vinger. Det er leg og det er spil. Det er at gøre, hvad du vil. Det er julen der er på vej.

Nu siger året godnat og går i vinterhi. Når kulden ta'r fat er dagen hurtigt forbi. Det er tid til at nyde samværet med andre og sætte sig ned og lade tankerne vandre.

Det er en tid, hvor vi skal hygge os med venner og familie. Det er tiden, hvor ønskerne flyver. Nogle går i opfyldelse og andre forbliver ønsker.

Hvad er dit største ønske til jul??

Jeg har et stort ønske i år. Det er ikke tøj, det er ikke gavekort, det er ikke materielt. Selvfølgelig har jeg en masse ønsker, men hvis jeg kun kunne få et enkelt ønske opfyldt. Så ville jeg ønske, at jeg kunne give nogle helt fantastiske fyrer og meget gode venner den bedste jul nogensinde. Jeg ved ikke, hvordan jeg ville/kan gøre det. For de er lidt i anti-julestemning. De sukker lidt over alt det julehalløj og familie tamtam som nærmer sig med hastige skridt. De har haft et svært år og derfor kulminerer det nu med en jul uden den store motivation. Jeg har spurgt, hvad jeg kunne gøre, men jeg har ikke fundet noget godt svar, desværre.

For så fantasitiske fyrer har bare fortjent den bedste jul nogensinde.

Desværre kan man bare ikke pakke alt ind og ligge under juletræet på Jesus fødselsdag.

Jeg håber, at du har nogle lidt mere håndgribelide ønsker end jeg.

 

Året 2008 har været en meget blandet fornøjelse. Det startede egentlig meget godt, med en tur til Norge for at se håndboldherrene vinde guld ved EM.

Det var en kæmpe oplevelse, især for en håndboldidiot som mig.

Der har været utroligt mange fede oplevelser med spejderne, mu'erne og med kirken i det hele taget, som jo har mundet ud i en ansættelse i kirken i dette kvartal. Og som fra 11 januar 2009 har vist sig at vokse til en fuldtidsstilling i den dejlige Metodistkirke. Det har været et år med sportslig succes. Jeg har haft mine piger til håndbold. Og jeg har selv fundet mig til rette på serie 3 damer i Strandby-Elling håndbold. (Som lige nu er ubesejret og ligger nummer 1).

Det har været et år, hvor jeg har skrevet nogle kapitler i mit liv færdigt. Jeg har desværre og meget sørgeligt måtte tage afsked med min Farfar i en alt for tidlig alder. Jeg er blevet single for første gang i næsten 3 år. Men samtidig med de to rigtigt svære oplevelser, så har jeg også sat papiret i skrivemaskinen til nogle forhåbentlig evige kapitler i mit liv.

Især disse to oplevelser har bragt mig tættere på nogle virkelige dejlige mennesker, som jeg ikke kan forestile mig mit liv uden. Hvis min bog skal have en "happy ending" så skal de personer altså være hovedpersonerne i bogen.

 

Det har været et år, hvor jeg har grædt mere end nogensinde. Men det har også været et år med varme og kærlighed næsten uden grænser.

Det har været et år, hvor jeg har været igennem hele følelsesregistret. Jeg har udtrykt mine følelser på en måde, som jeg aldrig have regnet med, at jeg kunne rent fysisk, men i den grad også mentalt.

Jeg har lært at sige, hvor meget jeg holder af folk. Jeg har lært, at selvom man elsker mennesker, så er det ikke altid lige nemt at føle sig elsket. Det er en meget svær og hårdfin grænse, som man skal lære at skælne i mellem. 

Det har været et år, hvor jeg har haft meget travlt også for travlt vil nogle af mine venner sige. Men det har også været et år, hvor jeg har slappet virkeligt af og koblet fra, når jeg havde mulighed for det. Jeg har nogle mennesker omkring mig, som passer på mig, så godt de nu kan for min stædighed og stolthed. Jeg slapper af i deres selvskab og næsten kun i deres selvskab. Det er både på godt og ondt at have det sådan. For hvis de ikke er hjemme eller har tid lige den dag, hvor jeg burde slappe af, ja så gør jeg det ikke.

 

Dette år har budt på nye tilvændinger og nye udfrdringer. Jeg har købt egen bil, og selv om drengene lader mig høre for, at det ikke er en tysk bil, så er jeg glad for min lille suzuki splash. Jeg har nærmset boet i min bil de sidste 3 måneder. Jeg har hele tiden været på farten og har næsten ikke været hjemme. For når jeg så endeligt har fri, ja så vælger jeg, at slappe af sammen med Hans, Lars, T, Mathias og Christer. De er i mit hoved bare Gutterne, og dem slapper jeg af sammen med. Så min mor er bygyndt at spørge, om jeg kommer hjem og sover, for det er da sket en gang eller to, at jeg er faldet i søvn på Hans' sofa foran brændeovnen.

 

Alt i alt har det været et år, hvor jeg har smilet, grædt og oplevet en masse, som på den ene eller anden måde er med til at forme mig som et helt menneske.

Jeg har mine venner, min familie og min tro på, at det næste år nok skal blive en lige så stor udfordring og forbåbentlig større glæde som det forgangende. 

 

Jeg vil derfor gerne sige tak fordi I er nogle dejlige og virkelig fantastiske mennesker allesammen. Jeg vil gerne sige tak for, at I er der for mig, når jeg er ked af det, når jeg er glad, når jeg har travlt, når jeg slapper af, når jeg sover og når jeg er vågen.

Tak fordi I bare altid er hos mig, i hvert fald i mit hjerte.

Tak for et godt år og må I alle komme rigtigt godt ind i det nye år.

 

Glædelig jul og dejligt nytår.

 

 

 

 

 

Så har vi endnu en gang afholdt sportsweekend på Lægården i Holstebro.

 

Det var et år med, en fed gudstjeneste, masser af sport, spring og klatring og en overfed koncert med bandet Husblas.

 

Det er 3. år i træk, at jeg har været med, som en af hovedmændene bag sportsweekenden på Lægården. Derfor var det også en kæmpe glæde, at vi slog deltager rekord. Vi var i år knap 60 unge i alderen 13-18 og et par sykker over, uden skolens engen elever. Så det var ultra fedt at tage afsted, når man vidste, at vi var så magne. Noget der var mindst lige så fedt var, at der var rigtigt mange nye med på weekenden. Det bedste ved disse lejre er at møde nye og gamle venner.

 

Vi startede fredag med en gang leg og hygge. Folk var længe oppe og så meget lidt morgen friske ud lørdag morgen. lørdagen gik med at planlægge en gudstjeneste som skulle fyres af om søndagen. Vi blev alle delt ind i nogle grupper som skulle tage sig af nogle forskellige ting. Det var ret sjovt og min gruppe blev enige om, at lave en rap over et stykke i Biblen. Det kom der meget sjov ud af :)

Lørdag eftermiddag blev bugt i hallen, hvor der var boldspil, spring på kæmpe trmpoliner og klatring på klatrevæg. Det er simpelthen så sjovt at være på Lægården. De har de fedeste faciliteter som en skole kan have. De skyder lige gulvet til side og vupti, frem kommer der to store trampoliner, som der kan komem meget sjovt og plær' ud af. en af vores instruktører skulle da også lige vise sig med diverse øvelser og tricks 

 

 

 

 

Men også på klatrevægen var er sjov og ballade. Første billede er fra venstre Ole, Jonas og Christer. Det sidste billede er mig, der lige viser hvad jeg kan på en klatrevæg.  

 

 

 

Lørdag aften blev der så fyret en totalt fed Rock koncert af med bandet Husblas. Husblas er et meget besynderligt og sjovt navn, men navnet skal jo passe til medlemerne af bandet ikke??

Husblas består af 4 unge fyre som er nogel af de dejligtse mennesker jeg kender. På trommer har vi Julian Drud. Ham der spller en totalt svedig bas er Tobias Nefer. Den søde fyr på guitat er Lars Jensen. Sidst men absolut ikke mindst har vi Thomas Thaarup med det lange hår og den totalt fede rock'n'roll stil, også på guitat men også som vokal.

Nogle rigtigt skønne fyre med gang i den og et fantatisk humør. De fyrede den af så hele salen Rockede til glade toner af diverse gode gamle Rocknumre. Ind i mellem blev der også tid til egne numre så det kørte bare der ud af. Tjek dem ud på bandbase.com/Husblas.

 

 

 

Så alt i alt en skide fed lejr med alt lige fra gudstjeneste til rock koncert. Så bliver det ikke meget bedere.

 

 

 

 

 

 

 

Så er der igen kommet liv i det lille hjem.

 

Vi var jo så uheldige, at vi måtte aflive to af vores hunde i løbet af 14 dage. Så humøret var ikke så højt her hjemme. Især tog det hårdt på min far, da den ene hund var hans lille øjesten. Det er måske lidt svært at forstå, hvis man ikke selv har hund. Men disse skører dyr betyder bare så meget for alle os her hjemme, men mest for min far.

Da vi måtte aflive Rockey (nummer to hund hos dyrelægen) blev min far helt knust. Rocky var det nye stjerneskud på stammen. Min far går meget op i at opdratte og opdrage hunde. Han går på markprøver med dem det meste af året og når han ikke lige er på prøve, jamen så er han ude at træne med dem.

De dyr betyder bare så meget i vores lille hjem og vi kan slet ikk forestille os et hjem uden hunde. vi har de sidste mange år haft 4 hunde. Så lige pludselig at halvere bestanden, var ikke nemt. Vores gamle tæve Effi havde rundet de 12 år og var både blind og døv, så det ville være synd at lade hende leve længere.

Det var hårdt, men i mit hoved var det ikke så slemt at aflive hende, hun havde været en fantastik hund og havde levet livet fyldt ud. Hun kunne bare ikke mere, så vi blev hurtigt enige om, at hun skulle have en værdig afsked.

Så gik det ikke mere end 14 dage, så ringer min søster og siger; har du hørt, hvad der er sket med Rockey?

Jeg havde gået hos en virkelig god kammerat og hjulpet med at lave hans have hele dagen, så jeg vidste ingen ting. Min søster fortalte så at Rockey var kommet tilskade på en træningstur. Han blev så kørt til dyrelægen, og de konstaterede han han havde revet hoften af led. Mine forældre diskuterede lidt frem og tilbage omkring, hvad de skulle gøre ved den stakkels hund. Dyrelægen sagde, at han godt kunne operare ham, men at han ikke ville komme til at gå rigtigt igen.

Så de gamle blev enige om, at det skulle han ikke udsættes for. Selv om han ville kunne blive en "hygge hund" så ville det være synd for Rockey. For hver gang de andre skulle på jagt, så ville han pive og hyle fordi han ikke kunne komme med. Så han blev også aflivet.

 

Det var temmeligt hårdt at komme hjem til. Jeg havde som sagt lavet have hos en kammerat hele dagen, så jeg kørte hjem for at finde ud af, hvad der var sket i denne hunde historie. I vores gang har hundene deres kurv, så jeg kiggede selvfølgelig ind til dem, som det første. Der var ingen Rockey. Min søster kom ned af trappen i det samme, som jeg kom ind af døren og fortalte så, at han altså var blevet aflivet. Jeg gik ind i stuen, hvor der var forholdsvist mørkt. Det i mørket sad min far og bare så ud i luften. Og hvis der er noget jeg simpelthen ikke kan tåle, så er det, at se min far ked af det. Jeg kunne se at han sad med tåre i øjnene og bare det, var nok til, at jeg også fik det.

Jeg skrev til min veninde Signe fra København, som var på besøg hos Johannes, hvor vi jo havde lavet have det meste af dagen. Hun tilbød at komme ned til mig, men jeg afslog og sagde at jeg kom op til Johannes igen. For jeg ville ikke kunne klare at se min far græde, så jeg ville bare gerne væk.

 

Jeg tog et bad og forsøgte at skjule de første par tårer, der allerede havde trillet nedover mine kinder.

Jeg kom op i stuen hos Johannes, hvor Signe og en anden god ven Lars også sad. Da jeg så Johannes fik jeg igen tårer i øjnene, han kunne med det samme fornemme på mig at jeg var ked af det. Signe omfavnede mig og trøstede mig. Og som aftenen skred frem blev det da også bedre.

Så hurra for venner endnu en gang.

 

Men hvem havde troet at nogle firbenede væsender kunne have så stor indflydelse på ens liv. Det er utroligt.

 

Men nu er der så kommet liv i huset igen.

Det gik ikke mere end et par dage før min far og en kammerat kørte en tur til Belgien for at hente en 15 mdr. gammel hanhund ved navn Vick.

Det var skønt at få noget nyt liv i huset, men Vick skulle lige have lov at falde helt rigitig til efter den lange køretur. Og så skulle han lige vende sig til et nyt hjem, nye mennesker omkring sig og et nyt sprog at forstå. det lyder måske lidt dumt, men de ord og vendinger, som vi er vandt til at bruge til vores hunde, kendte Vick jo ikke. Men han var meget lærenem, så det går meget godt med ham nu. Han er en flot og dejlig hund.

 

en der er kommet endnu et nyt medlem af familien. Det er lille bitte Becky. hun er en 10 uger gammle Breton hvalp. Så nuttet og kær.

Så nu er der intet, der må stå på gulvet, for så tager hun det. :)

 

Det er rigtigt sødt og kært. Så nu er der meget liv i det lille hjem og jeg nyder hvert et støjende minut.

 

 Så sød er den lille Becky...

 

 

 

 

 

Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst har skrevet lidt, men alt ting går så stærkt :)

 

Alt går positivt stærkt lige nu, og det er skønt....

 

Folk spørger meget indtil, hvad jeg går og laver og hvordan jeg har det. Det er rat, at folk gerne vil følge lidt med i ens liv. Så ved man, at de tænker på en. :)

 

Jobs.. Lige nu har jeg jo det fede job i Metodistkirken, som ansat i Strandby menighed.

Jeg samarbejder med Marianne om, at lave en lektie café som løber af stablen her den 4. nov. Jeg glæder mig som et lille barn.

 

 

Ideen om at lave et sted for børn om eftermiddagen dukkede op på  DM 2008. Vi var en gruppe unge, som skulle tænke over udviklingen i børne- og ungdomsarbejdet. Vores idé lød så på, at lave en slags fritidsordning. Ideerne væltede ud af ærmerne på den unge gruppe og vi lavede en 5 års udsigt over, hvordan vi skulle bære os af. Men det tog slet ikke så lang tid, at få det hele sat i gang. Vi har i Strandby menighed uddelt næsten 70 indbydelser til vores egne medlemmer i de forskellige arbejdgrene. Det er hængt plakater op i hele byen. Vi mangler lige at købe lidt småting ind, så er vi bare klar til tirsdag den 4. nov. 2008.

Vores endlige projekt blev at fokucere på en lektie café efter skoletid. Det komemr til at foregå sådan, at men kan komme to eftermiddage om ugen (tirsdag og torsdag eftermiddag 15-17). Så er det op til en selv, hvor ofte man har lyst til at komme. Man binder sig ikke for et vist antal gagne.

Det bliver tid til lektier, leg, hygge, spil og en masse andet. Det bliver ganske frit og man har i løbet af disse par timer muglighed for, at få hjælp af en voksen eller en klassekammerat til sine lektier.

 

Jeg glæder mig simpelthen så meget til at se, om det kan lade sig gøre, at lave sådan et projekt. Jeg var med til at tænke tankerne omkring det hele fra bunden. Jeg ar fået lov til at prøve at udføre nogle af ideerne og så bliver det da ikke bedre. Så næste år til DM kan vi forhåbentlig fortælle om en kæmpe succes.

Som sagt; jeg kan næsten ikke vente.  

 

 

Men udøver det, så har jeg jo stadig mit arbejde på tanken. Der er ikk så meget at fortælle, andet end at jeg møder alt for tidligt onsdag og torsdag morgen.. hee.. Men sådan er det jo. At stille vækkeuret til kl. 04.45 er absolut ikke sjovt. Så jeg møder hver onsdag og torsdag kl. 05.30-14.. Men skidt, jeg overlever nok, selv om der er nogle der siger noget andet.. :)

 

 

Så spiller jeg jo håndbold.. Det går rimeligt godt lige nu. Jeg træner nogle små piger (U-10), som jeg har to gange om ugen. Det er simpelthen sjovt. Det er meget arbejde i det, men det er det hele værd, når man ser deres små øjne lyse hele hallen op når de laver mål, såvel til træning som til kamp. Vi har kun spillet nogle få kampe så vi skal lige ordentlig igen, så bliver vi super gode, det er jeg sikker på.

Så spiller jeg jo også selv. Sidste år spillede jeg SERIE 1 og det var faktist rimeligt godt, men i år kunne jeg ikke lige få træningstiderne til at hænge sammen med to jobs. Så jeg valgte rimeligt hurtigt, at gå et hold ned. Så i år spiller jeg SERIE 3. Det går ikke så stærkt, men det er smadder hyggeligt og de ældre rutinerede damer kan da stadig tage fusen på mig, selv om nogle af dem er på alder med min mor:) Min force er så de hurtige kontra og et godt sving i venstrearmen. Så jeg hygger mig i hallen de weekender hvor den ikke står på arbejde et eller andet sted.                                                                                                                                                           

                                 

 

 

Så er der også spejder..

Jamen hvordan finder jeg tid til det hele:) Jeg ved det ikke. Men jeg elsker at fare rundt og lave alt muligt og når jeg samtidig får lov til, at lave alt det jeg holder allermest af, så bliver det ikke bedre.

Jamen spejder kører bare. jeg har jo ikke nogen patrulje så jeg leget tropsassistent sammen med Christer. Folk siger at de lader os tro at der følger en masse magt med titlen, men vi ved det passer.. Hee..

Ej spøg...

Vi har lige været på alletiders PFT på Sjælland. Det var et super fedt sted vi havde i år. Der var bare det hele. Masser af plads indendøre, kæmpe stor græsplæner til leg og sjov. Skov til at spille levende statego i, og hvem var det nu lige der vandt??? Ja jeg tror vist nok lige det var det hold jeg var på!!! Elsker det spil, hee. Selv et orienteringsløb kunne man afviklige næsten lige i baghaven. Så fedt et sted. Jeg var med som leder for andet år i træk og det var bare super fedt og lærerigt. Endnu en gang lavede jeg kurset F(ærdighed). vi var et sejt ungt team på fire mand. Signe, Sara, Fox og jeg selv. Det var et kanon team og deltagerne var bare fantastiske. det var en hold på 10 stk. friske F'er vi havde i år. Det var kanon gode.

 

 Her er nogle af de seje PFT'er der forsøger at løbe en kode, der hænger på FOX.

 

 

Ja, hvad laver jeg mere? Jo, lige snart er der jo sportsweekend på Lægården. Det er også mig der er med til at lave den. Vi skal klatre, springe på kæmpe trampoliner, spille en masse bold, høre noget fedt musik, spille wii og lave vores helt egen overfede gudstjeneste.  

 

 

 

 

Nu tror jeg ikke jeg laver mere lige i tiden. Tror heller ikke man kan nå mere.. Håber i alle har det lige så godt som jeg har disse dage. For så er verden jo bare fantastisk!!!